NEXØ - En 42-årig mand med bopæl i Sverige er ved Retten på Bornholm fundet skyldig i at have truet en 27-årig kvinde i Nexø samt for hærværk i hendes hjem.
Dommen lød på 30 dages betinget fængsel med en prøvetid et år. Desuden skal han betale 2.000 kr. i erstatning til kvinden.
Natten til den 13. januar raserede han den 27-årige kvindes bopæl i Nexø. Manden ødelagde forskelligt indbo.
Han sendte også en SMS med en trussel samt indtalte en besked på hendes telefonsvarer, hvor han truede med at ødelægge hendes liv og med noget der kunne opfattes som dødstrusler.
Den 42-årige var anklaget for også at have udsat kvinden for vold, men det blev han frikendt for.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.