RØNNE – En 23-årig mand fra Rønne er tiltalt for adskillige gange at have krænket en kvindes blufærdighed.
28. januar i fjor sendte manden via Messenger beskeder med et uanstændigt ordvalg af seksuel karakter, fremgår det af anklageskriftet.
Retten på Bornholm behandler sagen i den kommende uge. Her er den 23-årige tiltalt efter straffelovens paragraf 232, der handler om, at den, ”som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år”.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.