RØNNE – Reparationen af taget på Rønne Idrætshal blev væsentligt billigere end budgetteret.
Projektet bestod af udskiftning af eternitplader, og det var forventet en udgift på 1 millioner kroner.
Af regnskabet fra Bornholms Regionskommune fremgår, at der blev brugt knap 325.000 kr. mindre, end der var afsat.
Kommunen oplyser, at der har været en forsikringssag vedrørende taget i hallen som følge af råd og svamp i tagkonstruktionen, hvilket har medført en udbetaling af forsikringserstatning på 165.213 kr.
Derudover har der været et mindreforbrug på selve projektet på 159.498 kr., der skyldes, at licitationen blev billigere end budgetteret.
I alt er der et overskud på projektet på 324.711 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.