Mange snydes for løn

AF Poul Erik Jessen / Torsdag 13-12-07 - 15:08

Det kan være en ganske god forretning at lade fagforeningen se sin lønseddel

Fem medlemmer af 3F på Bornholm har fået efterbetaling på over en halv million kroner, efter at de med fagforeningens hjælp fik deres lønsedler gennemgået med en tættekam. De fem fik tilsammen en efterbetaling på 548.296,87 kr. - eller i gennemsnit næsten 110.000 kr. hver.

"Og flere efterbetalinger er på vej til andre," fortæller 3F-formand Gunnar Larsen til Bornholms Tidende:

" Vi har to-tre andre sager. Også hvor det drejer sig om betragtelige beløb," siger han.

De fem sager drejer sig om manglende betaling for overarbejde, manglende feriepenge for overarbejdet, manglende søgnehelligdagsbetaling og manglende pensionsindbetaling.

Gunnar Larsen vil ikke sige, hvilke firmaer der har rod i lønregnskabet - udover, at det er private firmaer i rengøringsbranchen.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU