Der er i øjeblikket 1.341 boliger på Bornholm til salg hos ejendomsmæglerne, og den dyreste koster 15 millioner kroner.
I forhold til for et år siden er der tale om en markant stigning, da der på samme tid i fjor var 1.106 boliger i udbud, fremgår det af Boligsiden.dk.
Den dyreste bolig er Hellebjerghus, en fritidsbolig på Randkløvevej 30 i Østermarie, hvor de 15 mio. kr. svarer til en kvadratmeterpris på knap 105.000 kr. Boligen har været til salg i 549 dage, men er ikke sat ned i udbudspris.
Ejendommen, der er på 143 kvadratmeter, har et grundareal på 34.186 kvadratmeter direkte til havet, med bl.a. fredskov og klippekyst med egen bådplads. Huset er opført i 1946 af landsretssagfører og politiker Hermod Lannung og har bl.a. dannet ramme om mange historiske, udenrigspolitiske møder gennem tiderne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.