Bornholms Regionskommunes slankning af administrationen betyder et farvel til nogle markante ledere gennem mange år.
Det gælder bl.a. 56-årige Gitte Rasmussen, der har arbejdet i det kommunale system i næsten 30 år, først i Bornholms Amt og siden i Bornholms Regionskommune.
"Det havde jeg ikke regnet med. Jeg mener, at jeg har en viden, som regionskommunen kunne gøre brug af," siger Gitte Rasmussen til Bornholms Tidende.
Gitte Rasmussen er tjenestemand, og fyringen bliver dyr for øens borgere:
"Når opsigelsesperioden udløber den 31. maj, har jeg tre års rådighedsløn.", fastslår hun - og konstaterer, at hun er den sidste leder fra Bornholms Amt, som regionskommunen nu siger farvel til.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.