Alle borger på Åland over 7 år tilbydes de næste fem år en gratis vaccination mod hjernehindebetændelsen TBE, som overføres via bid fra skovflåter.
Årsagen er, at der er konstateret en stigning i antallet af borgere, som rammes af den frygtede sygdom, som i værste fald kan være dødelig. Dét har gjort myndighederne urolige, fordi sygdommen angriber nervesystemet, og et år efter, smitten er overført, har 40 pct. af de smittede varige mén.
I september blev 5-årig dreng på Bornholm alvorligt syg efter et bid fra en skovflåt i en naturbørnehave - og havde på et tidspunkt over 40 i feber.
Embedslægen på Bornholm skønnede for et år siden, at bid fra skovflåter årligt gør tre til fem mennesker på øen så syge, at de må behandles på sygehuset.
Højrisikoen for at få TBE findes ikke kun på Åland og Bornholm, men også i Baltikum, Polen, Østrig, Tjekkiet og Schweiz.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.