BORNHOLM – Midtpunktet kan blive lukket på lørdage og helligdage og holde ferielukket i to uger om sommeren som led i Bornholms Regionskommunes besparelser.
Der kan blive færre muligheder for at benytte Midtpunktet, hvis en række spareforslag på social- og psykiatriområdet bliver gennemført.
I sparekataloget for budget 2027 indgår blandt andet forslag om at reducere Midtpunktets åbningstid og aktiviteter. Et af forslagene indebærer lukning på lørdage og helligdage, mens et andet betyder to ugers lukning i sommerferien.
Derudover indgår en større rammebesparelse på de åbne tilbud på både Midtpunktet og Vennepunktet.
SIND Bornholm advarer i sit høringssvar mod besparelserne. Organisationen fremhæver, at væresteder, fællesskab og aktiviteter har stor betydning for borgere, der blandt andet er udfordret af mistrivsel, ensomhed og isolation.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.