Der afholdes på tirsdag en mindre militærøvelse ved Dueodde, oplyser Forsvaret.
Fra tirsdag kl. ca. 18:00 til onsdag kl. ca. 06:00 gennemføres der mindre øvelsesaktiviteter ved de tyske kanonstillinger ved Dueodde med enheder fra Opklaringsbataljonen.
Øvelsen har til formål at træne soldaterne i at gennemføre opklaring mod installationer i skov, herunder at kunne finde besatte installationer og melde om aktivitet i og omkring stillingerne. Soldaterne vil være bevæbnede, og der kan forekomme skyderi.
Det drejer sig om soldater fra 1 Lette Opklaringseskadron.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.