ALLINGE – Knap var blækket på slutsedlen tørt, før Folkemødet har modtaget 5 millioner kroner fra Realdania til en nænsom istandsættelse af det tidligere Allinge Bibliotek.
Ejendomsmægler Martin W. Kok-Hansen, indehaver af DanBolig Bornholm, fortæller, at handlen med Allinge Bibliotek først faldt endelig på plads for godt en uge siden.
Det er Sparekassen Bornholms Fond, som har købt den flotte gamle bygning fra 1895 på Sverigesvej, som tidligere har været brugt som bibliotek af Bornholms Regionskommune.
- Vi har stået for handlen, og slutsedlen blev ikke underskrevet endeligt før den 23. februar, fortæller Martin W. Kok-Hansen.
Folkemødet skal anvende den gamle bygning til sekretariat og kontor.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.