NEXØ - Der kom torsdag aften alarm til Bornholms Brandvæsen om en brand hos Nexø Halmvarmeværk på Halmvænget.
Alarmen indløb kl. 17:29 og flere køretøjer blev sendt til stedet.
Vagthavende ved Bornholms Politi oplyser, at der kom melding om, at det brænder i et halmlager, formentlig antændt af eller ved et transportbånd.
Indsatsleder Michael Grønbech-Dam, Bornholms Brandvæsen, fortæller, at der var opstået ild i et par halmballer på transportbåndet i halmvarmeværket.
- Dem får vi ud, og så er der lidt efterslukning. Men ballerne var i en lukket kasse, så der er ikke sket udbredelse af branden, siger indsatslederen.
Branden har betydning for produktionen af varme i nogle timer, forventer indsatslederen.
(Opdateres)FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.