Mindre brand på gård i Rutsker
Foto: Leif Nielsen

Mindre brand på gård i Rutsker

AF BJARNE HANSEN / Søndag 10-5-15 - 12:58

Bornholms Brandvæsen blev søndag kl. 12:46 alarmeret til en gårdbrand i Rutsker.

Alarmen kom fra Kirkedalsvej, og lød på at der var dyr på gården.

Adskillige brandkøretøjer blev sendt til stedet. Men branden var hurtigt under kontrol, og nåede ikke at udvikle sig til noget voldsomt.

Ilden nåede kun at få fat i et hjørne af gårdens ene længe, hvor der blandt andet opbevares halm.

Indsatsleder Henrik B. Christensen fortæller, at gårdens ejere havde holdt branden nede ved hjælp af pulverslukkere fra en rendegraver, indtil hjælpen nåede frem.

- Det var medvirkende til, at ilden ikke fik bedre fat. Nu skete der skader på en del af bindingsværket, men det er minimalt i forhold til, hvad der kunne være sket.

Årsagen til branden er endnu ukendt.






FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU