TEJN - Rønne Redningsstation og Bornholms Brandvæsen i Allinge blev søndag kl. 15:11 kaldt ud til Tejn, hvor en motorbåd var i vanskeligheder på havet.
Fra land så det ud som om, der kom røg fra motorbåden, der på alarmtidspunktet var omkring halvandet hundrede meter fra kysten, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Kim Pedersen til Bornholm.nu.
Falck stillede også med et dykkerhold, en ambulande og Akurbilen.
Indsatsleder Per Zarzycki, Bornholms Brandvæsen, oplyser, at båden havde fået motorproblemer.
- Han affyrede derfor en nødraket, og der blev slået alarm. En båd fra Tejn sejlede ud og fik den nødstedte bugseret i havn, så det var ikke så dramatisk, som det umiddelbart lød på alarmmeldingen, siger indsatslederen.
Ombord på den nødstedte båd var en mand med sin hund. Ingen kom noget til, meddeles det.
![]()
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.