En 28 fods motorbåd brød natten til onsdag i brand, mens den lå ved kaj i inderhavnen i Allinge, og stod ikke til at redde.
Vagthavende ved Bornholms Politi Per Christensen oplyser, at meldingen om branden kom kl. 00:23.
Bornholms Brandvæsen fra stationen i Allinge var hurtigt fremme, men båden stod ikke til at redde, idet den var overtændt, da brandfolkene nåede frem. Ingen personer kom til skade, da der ikke var nogen om bord på den 28 fods kabinebåd.
Årsagen til den voldsomme brand er endnu ukendt, men politiet vil onsdag foretage en brandundersøgelse af resterne af båden, som er hejst på land.
Der er tale om en lokal glasfiberbåd.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.