Bornholms Politi har i weekenden været ude til to tilfælde, hvor der blev spillet for høj musik.
Lørdag kl. 02:46 blev der til politiet meldt om høj musik fra Torvegade i Nexø. Den pågældende blev telefonisk kontaktet og der blev skruet ned for musikken med det samme.
Fra Hullehavn i Svaneke blev der meldt om meget høj musik nede på stranden. En del unge var samlet til en fødselsdag og da patruljen ankom, var der ca. 30-40 unge mennesker. Musikken blev dæmpet og selskabet var indforstået med ikke at være til gene for de omkringboende og at rydde op efter sig.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.