RØNNE – En 23-årig mand fra Rønne blev onsdag klokken 17.30 standset af Bornholms Politi på Torneværksvej i Rønne.
En narkotest viste, at manden var påvirket af euforiserende stoffer, og politiet fandt ham desuden i besiddelse af cirka fem gram kokain.
Den 23-årige var frakendt kørekortet og blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Bilen tilhørte en 59-årig mand fra Rønne. Han blev sigtet for at have overladt bilen til en person, der ikke havde førerret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.