NaturBornholm får tilskud til konference
Arkivfoto

NaturBornholm får tilskud til konference

Kunst- og Kulturhistorisk Råd støtter arrangementet med 20.000 kroner

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 28-10-25 - 16:36

AAKIRKEBY - NaturBornholm har fået bevilget det fulde ansøgte tilskud på 20.000 kroner fra Bornholms Kunst- og Kulturhistorisk Råd til afholdelsen af konferencen “Grøn Dannelse – inspiration til undervisning”, som finder sted den 29. januar på Green Solution House i Rønne.


Konferencen samler lærere, pædagoger og studerende til en eftermiddag med oplæg, workshops og erfaringsudveksling om naturforståelse og bæredygtig undervisning.


Formålet er at give deltagerne konkrete redskaber til at integrere grøn omstilling og miljøbevidsthed i børns læring.


Arrangementet er en del af den årlige indsats for grøn dannelse, som NaturBornholm gennemfører i samarbejde med Skoletjenesten Bornholm og Den Grønne Innovationsgruppe.

Der forventes omkring 80 deltagere.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU