Nexø Kirke midt i en krigszone

Nexø Kirke midt i en krigszone

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 28-10-14 - 10:27

Renoveringen af Nexø Kirkes tag har vist, at der efter bombardementerne under anden verdenskrig ikke var midler til en grundig genopbygning af kirken.

Den ældste del af Nexø Kirke stammer sandsynligvis fra omkring år 1346, da Nexø fik sine købstadsrettigheder.

Tårnet blev tilføjet i 1500-tallet, spiret med det løgformede kobbertag kan føres tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, mens våbenhuset, ligkapellet og det nordre sideskib blev tilbygget i 1700-tallet. Kirken, der ligger tæt på havet, er indviet til de søfarendes skytshelgen Sankt Nicolai.

”Der har ikke altid været midler til de helt store renoveringer – især efter anden verdenskrig var det svært, hvilket har sat sine spor,” fortæller arkitekt Christian Iversen, Bodilsker.

”Man har valgt løsninger, som ikke var holdbare i længden, så det var en tiltrængt renovering, vi tog fat på. Remmen, hvorpå spærene hviler, var efterhånden rådnet væk. Det skyldes fugt, der er sivet op igennem ydermurene, som er sat i sand. Også selve spærfoden var i meget dårlig stand, så der måtte udskiftes store mængder træ”.

Udfordring
”Det er på denne type opgaver, at man får lov til at lave rigtigt tømmerarbejde, hvilket er både sjovt og noget af en udfordring,” fortæller Evind Nielsen, Tømrerfirmaet Ejvind Nielsen A/S, Rønne.

”Når der er tale om en fredet bygning som Nexø Kirke, skal så meget som muligt af den oprindelige trækonstruktion bevares. Det betyder, at vi udelukkende bortskærer den del af f.eks. et spær, som er i dårlig forfatning, hvorefter vi skarrer et nyt, friskt stykke træ i. Flere steder er der boret taphuller, så træstykkerne kan tappes sammen med trænagler. Fem spær var så medtaget af råd, at de måtte helt udskiftes med nye”.

Det meste af trækonstruktionen består af pommersk fyr. Til renoveringen har håndværkerne anvendt Douglastræ fra Almindingen.

”Ved langt de fleste opgaver er det udelukkende prisen, der er bestemmende for, om vi får opgaven. Det er ikke tilfældet her, hvor det i langt højere grad handler om de håndværksmæssige færdigheder, og at tingene bliver udført korrekt. Det er en stor tilfredsstillelse at få lov til at lave et stykke håndværk, der bygger på traditioner og metoder, som har været kendt og brugt langt tilbage i tiden. Det er dejligt at aflevere en opgave, hvor der virkelig er kælet for detaljerne,” fortæller Evind Nielsen.



Granatsplinter
Da det gamle tag blev revet af, og trækonstruktionen stod nøgen tilbage, kom en række huller fra granatsplinter til syne i flere af spærene.

De vidner om to dramatiske dage, 7. og 8. maj 1945, da russiske fly uden varsel bombede Nexø og Rønne.

Den 4. maj 1945 kl. 20.36 blev det via BBC i London meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark, havde overgivet sig. Efter fem besættelsesår var Danmark atter et frit og selvstændigt land, hvilket blev fejret den 5. maj. Der var dog en del af riget, som endnu ikke var befriet, nemlig Bornholm.

Den tyske kommandant på øen Gerhard von Kamptz havde fået ordre til kun at overgive sig til de engelske styrker. Problemet var blot, at der ikke var nogen englændere på vej mod Bornholm. Det var til gengæld russerne, som angreb Nexø og Rønne med bombefly, mens det øvrige Danmark festede.

Ti bornholmere og mange flere tyskere mistede livet under bombardementerne. Mange bygninger i de to byer blev lagt i grus, hvilket betød at omkring 6000 indbyggere stod uden tag over hovedet. En af de bygninger, som blev slemt beskadiget, var Nexø Kirke.

Den 9. maj gik russiske tropper i land på Bornholm, som de holdt besat til 5. april 1946. Efterfølgende ventede et gigantisk genopbygningsarbejde i både Rønne og Nexø, der lå i ruiner. Af Rønnes ca. 3400 ejendomme var blot de 300-400 sluppet uskadte gennem russernes bombardement. For at skaffe de nødvendige midler blev der bl.a. igangsat pengeindsamlinger i både Danmark og Sverige.

Vingetagsten og bæverhaler
”Historien kommer helt tæt på, når man får afdækket den type spor,” fortæller murermester Michael Peter Jensen, Michaels Murerforretning ApS, Nexø.

”Med de mange huller efter granatsplinter, som vi er stødt på i forbindelse med renoveringen, kan man levende forestille sig, hvor højspændt og dramatisk situationen har været for byens borgere, der i al hast blev evakueret til andre dele af øen efter det første bombardement”.

I forbindelse med renoveringen er der lavet efterisolering af loftsrummet og etableret et fast undertag opbygget af brædder og tagpap. Der er oplagt ca. 10.000 håndbearbejdede Dantegl vingetagsten på kirkens skib og kor. På tårnet er der oplagt bæverhaler. Rygning og grater er lagt i mørtel.

”Hvis man kigger nøje efter, kan man se at rygningen buer,” fortæller murermester Michael Peter Jensen. ”Den ville man i de fleste tilfælde rette op, blot ikke på en fredet bygning, som Nexø Kirke, hvor så meget af det oprindelige – og det gælder både materialer og udseende - skal bevares”.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 2-9-26 - 07:44 Venstre: BRK skal finde 222,8 millioner kroner
NYHEDER 2.9.26 07:44

Venstre: BRK skal finde 222,8 millioner kroner

NYHEDER 2.9.26 10:50

Bornholms Spildevand må opkræve 85 mio. kr.

Vandsektortilsynet har fastsat, hvor mange penge selskabet må hente hos forbrugerne i 2027
NYHEDER 2.9.26 10:46

Bornholm går frem – men nummer 85 er ikke godt nok

Erhvervsvenligheden er forbedret på flere områder, men der er fortsat langt til et tilfredsstillende niveau, mener Anne Thomas
SPORT 2.9.26 10:30

Cerosso tangerede 13 år gammel banerekord

Vandt i 1.18,3 og tangerede Lamotts rekord på kort distance med snorestart
NOTER 2.9.26 08:49

15 bilister kørte for stærkt i Aakirkeby

Politiets ATK-bil målte tirsdag hastigheden på Birgersvej
NOTER 2.9.26 08:48

Svensker sigtet efter sammenstød i Allinge

Ingen kom til skade, da to biler stødte sammen på Nordre Borrelyngvej
NYHEDER 2.9.26 08:37

Flødebolleløb for børn i Rønnes gader

Lørdag inviteres børn til gratis gadeløb med flødeboller, is og præmier
NYHEDER 2.9.26 08:33

Bornholm blev Danmarks solrigeste kommune

Sommeren 2026 bød på 866 solskinstimer på Bornholm – mere end noget andet sted i landet
KULTUR 2.9.26 06:53

Dansk thriller får premiere i Rønne Bio

Neel Rønholt, Youssef Wayne Hvidtfeldt og Julie R. Ølgaard spiller hovedrollerne i Dobbeltspil
NYHEDER 2.9.26 06:04

Bornholm går frem i måling af erhvervsvenlighed

Bornholm rykker seks pladser frem til nummer 85 – samtidig er ventetiden på byggesager næsten halveret
LIVSSTIL 2.9.26 00:10

Lad nedfaldsæblerne blive til fuglemad

Solsorte og andre drosselfugle sætter pris på æbler, når efteråret kommer til Bornholm
NYHEDER 2.9.26 00:07

Bornholm.nu størst igen i august

Bornholm.nu havde 35 procent flere sidevisninger end Tidende.dk – og var størst på både sidevisninger og besøgende
KULTUR 1.9.26 23:39

Musik og fællessang fyldte Cirkusbygningen

Duoen Any-a-Ways tog publikum med på en musikalsk tur fra Kim Larsen og Eva Madsen til Bruce Springsteen og Dolly Parton
NOTER 1.9.26 23:35

Bornholms Isenkram lukker efter 30 år

Tom Petersen lukker butikken i Snellemarkcentret ved udgangen af oktober
LIVSSTIL 1.9.26 23:32

Få bilens småskader ordnet inden vinteren

Ridser og små buler kan udvikle sig til rust, når vinterens fugt og vejsalt rammer bilen
SPORT 1.9.26 22:45

Lodvig Baunely vandt Bornholm.nu’s Jubilæumsløb

Theis Møller kørte den fireårige vallak først over stregen i begynderløbet på Bornholms Brand Park
NYHEDER 1.9.26 16:09

72-årig kvinde dømt til psykiatrisk behandling

Kvinde fra Nexø overtrådte et tilhold ved to gange at tage kontakt
LIVSSTIL 1.9.26 19:31

Luft ud og få et bedre indeklima

Efteråret betyder mere tid inden døre – regelmæssig udluftning kan begrænse fugt og forbedre luften i boligen
LIVSSTIL 1.9.26 18:29

Nu er det tid at bestille årets julefrokost

Selv om julen stadig ligger nogle måneder væk, kan de populære datoer hurtigt blive optaget på Bornholms restauranter og feststeder
KULTUR 1.9.26 17:56

Forbudte bøger rykker ind på Svaneke Bodega

Bornholms Folkebiblioteker inviterer til litterær smugkro med oplæsning fra bandlyste bøger
DØDSFALD 1.9.26 16:07
DØDSFALD 1.9.26 16:05
NYHEDER 1.9.26 14:06

58-årig mand dømt for trusler mod hjemmeplejer

Retten på Bornholm idømte manden 40 dages fængsel – dommen er anket
DØDSFALD 1.9.26 13:53
NAVNE 1.9.26 12:55
Jonas Hjort Nielsen fortsætter på revisionskontoret, hvor han begyndte som erhvervspraktikant tilbage i 2021