RØNNE - Onsdag aften optrådte den lune vendelbo Niels Hausgaard med det første af to udsolgte shows, som Musikhuzet i Rønne har været så heldige at kunne få lov at sælge.
Efter 45 år i jobbet har Hausgaard besluttet sig for en solo-turné med sit show ”På egen hånd”.
Han har behov for, at der engang imellem kun er publikum og ham, siger han. Det er jo essensen.
Troubadouren gav et fremragende show med den sædvanlige kombination af sange og lun komik, og stemningen i Musikhuzet var helt uforlignelig. Publikum skraldgrinede til Hausgaards historier og skarpe samfundsobservationer leveret med sin velkendte underspillede humor.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.