Nørrekås skal have flere fiskerskure
Arkivfoto

Nørrekås skal have flere fiskerskure

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 9-4-20 - 09:50

RØNNE - Blandt kommunens tiltag for at skabe liv på Nørrekås Lystbådehavn uden for højsæsonen er etableringen af flere fiskeredskabsskure.


På Nørrekås Lystbådehavn råder Bornholms Regionskommune over en servicebygning indeholdende toilet- og badefaciliteter samt vaskeri og cafe. Cafeen er forpagtet bort.

Der ud over udlejer kommunen ca. 40 mindre fiskeredskabsskure til bådejere i havnen.

Ifølge et notat fra kommunen er der stor interesse for at leje et fiskeredskabsskur på havnen, og “der skal arbejdes for at etablere flere skure til havnens fastliggere”.


Den fremtidige anvendelse af de kommunale bygninger på havnen skal sikre bedre faciliteter til havnens drift og understøtte den maritime turisme på Bornholm.

Området ved remissen ved Nørrekås Lystbådehavn kan i løbet af nogle år blive Rønnes nye insted, og et samlingssted af en sjælden kaliber.

Planen er, at området skal blive et nyt byrum med mange forskellige aktiviteter.

I planerne indgår den gamle remisse, som ifølge et oplæg til et forslag om en ny byplan for Rønne, kan få en central rolle.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU