Ny direktør og bestyrelse hos Victor-Vask A/S
Arkivfoto

Ny direktør og bestyrelse hos Victor-Vask A/S

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 1-3-23 - 13:05

RØNNE - Victor-Vask A/S på Sandemandsvej i Rønne har fået Martin Lund som ny administrerende direktør og helt ny bestyrelse.


De Forenede Dampvaskerier A/S er nu registreret som eneejer af Victor-Vask A/S, og har dermed overtaget efter Kenn Ivan Kjellberg.

Kjellberg fratræder
Martin Lund afløser Kenn Ivan Kjellberg, som siden 1. marts 1996 har været adm. direktør i virksomheden, som er stiftet i 1967 og beskæftiger op i mod 50 ansatte.


Ny bestyrelse
Der er samtidig sket ændringer i sammensætning af bestyrelse. Anita Vigga Max Jansen, Kenn Ivan Kjellberg og Eik Ivan Kjellberg udtræder af bestyrelsen. Samtidig indtræder Anders Eikemo Thorgaard, Mariette Eikemo Thorgaard og Christina Eikemo Commaret, og er således den samlede bestyrelse.

Anders Eikemo Thorgaard er formand for bestyrelsen.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU