Ny kulturfestival i Rønne får tilskud
Festivalen skal afholdes i Torvehal Bornholm i Rønne.

Ny kulturfestival i Rønne får tilskud

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 12-12-20 - 10:11

RØNNE - Foreningerne ArtPolitico og Sort Magi har fra Musik- og Teaterrådet under Bornholms Regionskommune fået bevilget et tilskud på 10.000 kr. til en kulturfestival ved navn Østfront. Der var ansøgt om 25.000 kr.


Ansøgerne vil etablere en endagsfestival, som præsenterer national og international kunst, kultur og debat med oprindelse eller tydelig tilknytning til det bornholmske.

Festivalen er planlagt til 15. maj i Torvehallen i Rønne.


Bredt publikum
Festivalen henvender sig til et bredt publikum, og der forventes et antal publikummer på maks. 150 personer.

Det samlede budget er på 215.000 kr. og der budgetteres med 50.000 kr. i entreindtægter.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU