Kun 13 af 157 kvinder med brystkræft fik i perioden 2000-2004 en brystbevarende operation på Bornholms Centralsygehus.
Men helt op til 50 kvinder kan unødigt have fået fjernet hele deres ene bryst ved et indgreb på sygehuset, fordi lægerne ikke informerede dem ordentligt om, at de i stedet havde mulighed for at få en brystbevarende operation på Rigshospitalet i København.
Det kan udledes af en ny redegørelse fra Bornholms Centralsygehus til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, skriver Berlingske Tidende.
Redegørelsen kommer, efter at foreløbig 12-15 kvinder har anlagt erstatningssager, oplyser Patientforsikringen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.