Nyboes Auto overtager Hydremas service

Nyboes Auto overtager Hydremas service

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 31-1-24 - 13:34

RØNNE - Nyboes Auto ApS overtager fra 1. februar alle service- og reparationsopgaver på Hydrema-maskiner på Bornholm i et nyt samarbejde med Hydrema Danmark A/S.


Hydrema er kendt for deres entreprenørmaskiner, og de har i over 60 år drevet salg og service på Bornholm fra deres værksted på Brovangen i Aakirkeby.


Dette partnerskab vil forbedre service og support for fælles kunder og udvide Nyboes Autos produktsortiment og ekspertise.

Peer Jørgensen vil fortsætte som Hydrema-maskinsalgskonsulent på Bornholm, mens de nuværende Hydrema-montører vil arbejde hos Nyboes Auto fra værkstedet på Brovangen.


Nyboes Auto vil udvide deres team med dygtige montører i Aakirkeby og stræber efter at levere professionel kundeservice. Partnerskabet sigter mod at imødekomme kundernes behov og styrke begge virksomheders tilstedeværelse på Bornholm.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU