Kolonihaver omfattes af affaldsordningen fra 2027, og flere begreber bliver nu præciseret
BORNHOLM – Bornholms Kommunalbestyrelse har godkendt et revideret regulativ for husholdningsaffald, som blandt andet indeholder nye definitioner af en række centrale begreber.
Ændringerne kommer efter en høring, hvor BOFA modtog to høringssvar. Det ene gav anledning til, at regulativet nu præciserer definitionerne af husholdningsaffald, helårshuse – herunder flexboliger – og sommerhuse.
Samtidig er der tilføjet en beskrivelse af affaldsordningen for kolonihaver. Kolonihaverne skal sortere affald som almindelige husholdninger og bliver omfattet af den kommunale affaldsordning i løbet af 2027.
Derudover er reglerne præciseret på en række områder, herunder fritagelser, miljøkasser til farligt affald, storskrald, genbrugspladser og information til borgerne. Ifølge kommunen har ændringerne ingen økonomiske konsekvenser.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.