RØNNE - Gardehusarregimentets Opklaringsbataljon på Almegårds Kaserne i Rønne skal have nye pansrede patruljekøretøjer.
Det ligger fast, efter at Mowag Eagle 5 er blevet indstillet af Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse til at blive Hærens kommende pansrede patruljekøretøj. Den første anskaffelse bliver på 36 køretøjer, som skal fordeles til flere tjenestesteder i Danmark.
Forsvarsministeriet har betinget godkendt indstillingen om typevalg af de nye pansrede patruljekøretøjer, der leveres af schweiziske General Dynamics European Land Systems - Mowag GmbH. Godkendelsen sker under forudsætning af at Finansudvalget godkender indstilling om aktstykke.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.