Nyt projekt gavner natur, klima og havmiljø
Foto: Naturstyrelsen Bornholm

Nyt projekt gavner natur, klima og havmiljø

AF BJARNE HANSEN / Fredag 8-11-19 - 13:13

AAKIRKEBY - Rapporten over de miljømæssige konsekvenser ved naturgenopretningsprojektet Ekkodalens Moser er offentliggjort.

Rapporten viser, at projektet vil være til gavn for en række sjældne dyr og planter, og samtidig vil udledning af både kvælstof og CO₂ mindskes.

Naturstyrelsen opkøbte i efteråret 2018 både Vallensgårds Mose, et stort landbrugsareal øst for mosen samt den privatejede del af Ekkodalen. Formålet var at gøre landbrugsjorden til natur igen, og projektet var en del af regeringsgrundlaget i 2016.

Gavner sjældne dyr
Planen for naturgenopretningsprojektet er på plads, og konsulentvirksomheden COWI har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport som redegør for projektets betydning for blandt andet sjældne dyr og planter, klima, landskab, kulturarv og friluftsliv. Konklusionen er, at projektet vil føre til forbedringer målt på langt de fleste parametre.

Ved at blokere dræn og stoppe pumpen i området skal det tidligere landbrugsareal, som nu kaldes Vallenskær, gøres omtrent lige så vådt som de tilstødende moser Kærgårds Mose og Vallensgårds Mose.

Nye søer og vandhuller
En række nye søer og vandhuller på området kan med tiden blive levesteder for bl.a. løvfrø, grøn frø, stor vandsalamander og stor kærguldsmed. Når området bliver vådere kan det også potentielt betyde, at de sjældne blomster sumpviol og rank viol kan brede sig.

I projektet indgår også en genskabelse af Læsåens historiske forløb gennem Vallenskær, så den øvre del af åen igen bliver en del af vandløbet.

Det vil ifølge miljøkonsekvensrapporten skabe en faunapassage for både fisk og smådyr, så ørredbestanden i den nordlige del af åen igen vil kunne vandre til havet hvilket vil være positivt for den bornholmske havørredbestand.

Færre drivhusgasser
Rapporten viser, at også klimaet får gavn af projektet. Når landbrugsjorden bliver vådere vil udledningen af drivhusgasser blive mindsket med det der svarer til 1.000 ton CO₂ om året.

Samtidig vil udledningen af kvælstof til Østersøen blive nedbragt med omkring 4 ton kvælstof årligt, og udledningen af fosfor betegnes som ubetydelig.

Statens opkøb af de private arealer har allerede betydet, at det er blevet muligt at færdes i hele Ekkodalen, og som en del af naturgenopretningsprojektet er der planlagt en ny sti til et udsigtspunkt på højdedraget Egeholmen hvorfra hele det nye naturområde vil kunne ses.

Mulighed for større projekt
Miljøkonsekvensrapporten omfatter også en mulig udvidelse af projektet mod sydvest, hvor søerne Thorevandet og Skyttedam kan genskabes.

Denne del af projektet kan dog kun lade sig gøre, hvis lodsejerne er interesserede i at medvirke, og hvis der kan findes midler til at kompensere dem, oplyser Naturstyrelsen Bornholm.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Mandag 2-11-26 - 15:36 Bornholms kommune vil sætte ind mod skolefravær
NYHEDER 2.11.26 15:36

Bornholms kommune vil sætte ind mod skolefravær

NYHEDER 2.11.26 18:28

Forskere skal undersøge torsk omkring Bornholm

Er der stadig færre torsk i Østersøen, eller er bestanden begyndt at komme sig?
NYHEDER 2.11.26 16:55

Store økonomiske forskelle mellem borgerforeninger

Nogle borgerforeninger har betydelige indtægter - andre er langt mere afhængige af kommunens tilskud
NYHEDER 2.11.26 16:52

Vuggestuer bliver dyrere – børnehaver billigere

En ny fordelingsmodel for daginstitutionerne kan betyde, at forældre til vuggestuebørn skal betale 167 kr. mere om måneden
NYHEDER 2.11.26 16:17

21-årig fængslet efter indbrudsforsøg på Åvangsskolen

Den 21-årige er sigtet for 10 forhold, blandt andet indbrudsforsøg på Åvangsskolen og i Rema 1000 i Rønne
SPORT 2.11.26 15:04

Personlige rekorder ved DM for juniorsvømmere

Svømmere fra Rønne Svømmeklub satte fem personlige rekorder ved junior-DM
DØDSFALD 2.11.26 13:23
NYHEDER 2.11.26 11:01

78-årig bilist påkørte knallert og forlod stedet

Et vidne hjalp politiet med at finde frem til bilisten, der ikke havde givet sig til kende efter uheldet
NYHEDER 2.11.26 10:42

Skoler og daginstitutioner skal spare 6,9 mio. kr.

Børne- og Skoleudvalget skal finde nye besparelser, der får virkning fra 2028. Forslagene skal være klar til foråret
KULTUR 2.11.26 11:49

Udsolgt til foredrag om Tove Ditlevsen

Interessen for den danske forfatters liv og litteratur er stor. Alle billetter til foredraget på Rønne Bibliotek er revet væk
SPORT 2.11.26 11:17

Nyt cykeltalent til bornholmsk hold

Alexander Kamstrup Røssel skifter til PL Beton Bornholm - Knudsker/VALNES efter en sæson med flere podieplaceringer og sejr i A-klassen
NAVNE 2.11.26 11:13
Rasmus Brandt er flyttet til Bornholm efter tre år hos revisionsfirmaer i København
NYHEDER 2.11.26 11:10

Klaus Rønne er Bornholms nye beredskabschef

Den hidtidige viceberedskabschef har overtaget posten efter Louise Lyng Bojesen
NYHEDER 2.11.26 11:03

To biler kolliderede i vejkryds

Begge biler fik betydelige skader, men ingen personer kom til skade
NYHEDER 2.11.26 10:52

Private børnehaver kan miste kommunalt tilskud

En ny fordelingsmodel for daginstitutionerne på Bornholm betyder mindre tilskud til børnehavebørn i private institutioner
NYHEDER 2.11.26 10:48

Bornholm overholdt ikke krav til minimumsnormeringer

Der var for få medarbejdere i de bornholmske vuggestuer i 2025. Nu vil kommunen flytte ressourcer fra børnehaverne for at overholde lovens krav
NYHEDER 2.11.26 10:40

Skolemad i Nexø kan stige fra 15 til 43 kr.

Kommunens besparelser betyder markante prisstigninger på Madskolen på Paradisbakkeskolen
NYHEDER 2.11.26 09:37

Kommunen ser alvorlige udfordringer ved Energiø Bornholm

Manglende kompetencer, begrænset kapacitet hos lokale virksomheder og problemer med at skaffe arbejdskraft er udfordringer
NYHEDER 2.11.26 08:20

Kun 50 bornholmere rammes af nyt skatteloft

Regeringens forslag om at begrænse rentefradraget vil berøre blot 0,2 procent af de skattepligtige borgere på Bornholm
NYHEDER 2.11.26 08:15

Borgerforeninger sårbare over for mangel på frivillige

Bornholms 32 borgerforeninger løser mange lokale opgaver, men mulighederne afhænger af, hvor mange frivillige der er til rådighed