RØNNE – Der skal vælges både ny formand og næstformand, når Social- og sundhedssektoren i FOA Bornholm har generalforsamling.
Generalforsamlingen afholdes 27. april på Hotel Fredensborg.
Sektoren har knap 1.100 medlemmer, og er den største i FOA Bornholm.
Formand Birthe Runekær-Hansen meddelte allerede på generalforsamlingen for to år siden, at hun stopper efter denne valgperiode i den fuldtidslønnede stilling for at gå på efterløn.
Næstformand Jonna Poulsen har også meddelt, at hun ønsker at fratræde.
Derfor skal der være valg til begge topposter.
Kandidatlisten ventes offentliggjort 14 dage før generalforsamlingen, og først da vides det, om der bliver kampvalg.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.