Bornholms Regionskommune har tilsyneladende haft held med en økonomisk opbremsning, men har stadig underskud.
Akkurat som for en måned siden, så viser beregninger, at kommunens kassebeholdning vil være i minus på 11,9 mio. kr. ved årets udgang.
Politikerne foretog den økonomiske opbremsning, da det viste sig, at budgettet på en måned var blevet forværret med 13,3 mio. kr.
Nu viser økonomernes beregninger, at den faktiske beholdning pr. 31. oktober var på 78,4 mio. kr. og den gennemsnitlige kassebeholdning 223,0 mio. kr., mens den beregnede kassebeholdning pr. 31. december vil være -11,9 mio. kr.
Beholdningerne er opgjort inklusive de midlertidige deponeringer til staten på 51,0 mio. kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.