En bornholmsk fiskekutter R 499 Michentho fik fredag noget, der kunne minde om en gasbombe i sit trawl under fiskeri i Østersøen og slog alarm.
Fredag aften har minører fra marinedistriktet nøddumpet en 80-100 kg stor sennepsgasbombe af typen KC 250 fanget af R 499.
Bomben blev dumpet ved "Malkværn" udfor Nexø, som er et område hvor bomberne samles efter opfiskning.
Samtidig blev ialt 1.300 kg torsk og 1.200 kg skrubber kasseret og smidt i havet, så det ikke kommer ud i handel.
Der efterstår nu et større rengøringsarbejde med at rense kutteren for eventuelle gasrester.
Beredskabsstyrelsen forventer arbejdet afskluttet ca. kl. 03:00 natten til lørdag, hvorefter fiskerikontrollen vil frigive fartøjet til fiskeri.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.