CHRISTIANSØ – Der har været et tyveri på Christiansø, oplyser Bornholms Politi.
En postkasse på Christiansø Gæstgiveri er blevet fjernet mellem fredag kl. 22:00 og lørdag kl. 09:00.
I postkassen var dagens omsætning fra både kro, købmand og kiosk, oplyser politiet.
Vicepolitiinspektør Peter Jørgensen oplyser til Bornholm.nu, at der var tale om ”et ret stort beløb”.
- Men sagen er opklaret. Krofatter har selv fundet frem til gerningsmanden og han har fået sine penge tilbage.
Parterne har således klaret det selv og ønsker ikke politiets indblanding.
Det har vi accepteret, selvom det ikke er noget, vi normalt gør, siger Peter Jørgensen.
Opdateret kl. 10:29FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.