ARNAGER – Med en bevilling på 50.000 kroner fra Brødrene Hartmanns Fond har Arnager Bådehavn indsamlet over 1, 9 million kroner til ny bro i Arnager.
Arnager har nu tilsagn på i alt 1.902.460 kroner, og Bådehavnens formand, Anders Schou Jensen, er i samarbejde med Steenbergs Tegnestue i gang med at lave beregninger og udbudsmateriale.
- Vi satser på at komme i gang med den første del af broen i september måned i år, og vi håber, at dette bidrag fra en ikke lokal fond kan få andre fonde til at følge efter, så vi når op på de 3 millioner, som er den samlede pris for en ny bro, siger Anders Schou Jensen, formand for Arnager Bådehavn.
Arnager Bådehavn har de største bidrag fra Bornholms Regionskommune med 650.000 kr. og fra Sparekassen Bornholms Fond og Bdr. E.; S. & A. Larsens Legat med hver 500.000 kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.