Bornholms Hospital i Rønne kan endnu ikke tilbyde en behandling, som er på niveau med de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden.
I morgen bliver de nyeste tal om hospitalernes niveau offentliggjort. De tyder på, at Bornholms Hospital fortsat har flere dødsfald, end man på forhånd kan forvente.
"Det er klart, at vi endnu engang må se os selv efter i sømmene og grundigt gennemgå alle forløb, så vi kan få et billede af, hvad det er, der ikke fungerer godt nok," siger hospitalschef Kurt Espersen.
Da tallene er fra tredje kvartal har en række af efterårets nye tiltag på hospitalet endnu ikke haft mulighed for at slå igennem, fastslår han.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.