Overskud i Bornholms Lufthavn halveret
Arkivfoto: P-E Rath Holm

Overskud i Bornholms Lufthavn halveret

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 21-2-17 - 10:29

RØNNE – Bornholms Lufthavn fik sidste år halveret sit overskud i forhold til året før, viser regnskabet.

Lufthavnens overskud endte på 1.416.252 kroner, hvor det i 2015 var 2.817.056 kr.

Det bemærkelsesværdige resultat kommer efter et år med rekord mange passagerer.

Med i alt 284.802 passagerer voksede antallet af rejsende med 5,6 procent i forhold til 2015.

Bornholms Lufthavn opkræver ikke passagerafgifter, så derfor er antallet af passagerer ikke nødvendigvis med til at forbedre lufthavnens driftsresultat.

- Den er vi politisk fritaget for. Så mængden af passagerer har intet med økonomien at gøre, lyder det fra lufthavnschef Christina Dideriksen.

Årsagen til det halverede overskud skyldes ifølge lufthavnschefen investeringer.

- Vi har dels på grund af lovmæssige krav til udstyr lavet investeringer, og dels i forhold til almindelig slitage af materiel investeret i blandt andet snerydningsudstyr. Det er disse poster der æder af overskuddet, forklarer Christina Dideriksen.

Bornholms Lufthavn er ejet af staten og drives af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 30.1.26 13:56

BAT styrer mod et underskud på 12,9 mio. kr.

Fredag 30-1-26 - 00:05 Bornholms Hospital skal kunne klare 24 timers strømsvigt
NYHEDER 30.1.26 00:05

Bornholms Hospital skal kunne klare 24 timers strømsvigt

NAVNE 30.1.26 12:29
NAVNE 30.1.26 10:54