PhotoCare Nexø mangler kapital
Illustrationsfoto

PhotoCare Nexø mangler kapital

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 20-7-21 - 10:50

NEXØ - PhotoCare Nexø ApS har som følge af flere års underskud en negativ egenkapital på 542.124 kroner.


Det seneste regnskab viser dog et overskud på 40.262 kr., hvor der året før var et underskud på 16.420 kr.

Selskabet forventer at retablere kapitalen gennem gældskonvertering eller koncerninterne omstruktureringer.

Det er endvidere ledelsens vurdering, at selskabet har tilstrækkelig likviditet til at fortsætte driften i hele 2021.

”Dette er dog under forudsætning af, at selskabet fastholder eller forøger den nuværende kreditramme samt at de væsentligste kreditorer ikke kræver hele deres fordring indfriet”, fremgår det af ledelsens beretning.

Firmaet drives af Lena Jette Plum og Niels Bjarne Plum.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU