SVANEKE – Der er planer om at opføre en større, økologisk landsby ved Gryneparken i Svaneke.
Det fremgår af en henvendelse til Bornholms Regionskommune.
Der er tale om en 30.000 kvadratmeter stor grund, hvor der skal bygges en række af huse, hvor der er indtænkt bæredygtige løsninger og hvor beboerne indgår i et fællesskab med delebiler, køkkenhaver og mulighed for fællesspisning.
Husene skal efter planen bygges af træ og stå på specielle fundamentskruer, som løfter boligerne op fra jorden. Det forhindrer oversvømmelser, fugt og radonindsivning. Desuden kan husene flyttes efter behov.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.