Bornholms Politi advarer mod rejsebureauet American Vacation, som forsøger at lokke penge ud af bornholmere.
Advarslen kommer efter at to bornholmere har henvendt sig til politi, fordi de er blevet ringet op af rejsebureauet.
En engelsktalende person oplyser, at man har vundet en rejse til Florida, men kræver samtidig at få oplyst vinderens VISA-kort-nummer.
Fupmagerne har slået til over hele Danmark, og i nogle tilfælde er det lykkedes dem at hæve op til 6.000 kr., efter de har fået udleveret kontooplysninger.
Danske Bank oplyser, at folk der opgiver betalingskortnummer til ukendte som hovedregel selv kommer til at hæfte for de penge, der bliver trukket på kortet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.