Det lykkedes torsdag Bornholms Politi at finde frem til føreren af en bil, som var kørt fra et færdselsuheld på Lille Torv i Rønne.
Uheldet skete kl. 14:55. En mandlig cyklist, blev ramt af en bils sidespejl, men han slap uskadt fra uheldet, der skete ved det tidligere Rønne Posthus.
Bilen kørte fra stedet, uden at føreren gav sig til kende. En politipatruljen prøvede at finde bilen ud fra vidners beskrivelse, og det lykkedes senere på dagen.
Vagthavende ved Bornholms Politi Per Christensen oplyser, at der er tale om en 24-årig mand fra Rønne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.