Bornholms Politi neddrosler sit sneberedskab, fordi de større veje på øen er farbare, men rådet er fortsat at undgå unødig udkørsel.
kl. 13:41 blev det meddelt fra BAT, at en af selskabets busser stod på tværs af Gudhjemvej ved Stangevej. I bussen befinder sig - foruden chaufføren - syv passagerer. Falck sendes til stedet for at trække bussen fri, mens de strandede passagerer afhentes fra Østerlars Rundkirke.
Snerydningen fortsætter på nedsat niveau således, at udelukkende det overordnede vejnet forsøges at blive friholdt for sne.
"Velensbyvej er lukket," konstaterer vagtchefen ved Bornholms Politi.
Øens lokalvejnet og biveje vil ikke få besøg af snerydningskøretøjer før tidligst i morgen fredag, oplyser vagtchefen.
Bus fra aftenfærgeBAT oplyser, at der vil blive indsat to busser fra hurtigfærgen "Villum Clausen"s ankomst kl. 20.15 til dels Allinge og dels Nexø. Busserne vil få sneplovsassistance.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.