RØNNE – Bornholms Regionskommunes Budget 2018 hænger sammen, fordi de folkevalgte griber i kommunekassen.
Forudsætningen for budget 2018 er således, at kassebeholdningen nedbringes med 25,0 millioner kroner i 2018, fremgår det af bemærkningerne til budgetmaterialet.
I budgetforliget mellem kommunalbestyrelsens partier er det forudsat at kassefinansiere anlæg med 27,2 mio. kr..
Selv med et kassetræk på 25 mio. kr., så ligger den gennemsnitlige beholdning over 365 dage fortsat langt over det politisk vedtagne mål.
Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt, idet det forventes at der næste år vil være en gennemsnitlig kassebeholdning over 365 dage på ca. 220 mio. kr. inklusive deponeringer hos staten.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.