Et flertal af Bornholms folkekirkepræster vil have boligpligten ophævet, så de står frit i forhold til embedsboligen.
Det siger sognepræst Jens Kaltoft fra Knudsker til Kristeligt Dagblad.
Han mener, at Præsteforeningens vigtigste opgave er at kæmpe for at præstegårdene skal være i god stand, og at boligbidraget ikke må hæves yderligere, hvis man vil bevare boligpligten for præsten
- Tjenesteboligen er et gode for sognet, mens hvis man udhuler ordningen for eksempel med højere boligbidrag, bør man stille præsterne frit, siger Jens Kaltoft.
Imod mere søndagsfriKnudskers præst er imod forslaget om seks flere frisøndage, da det efter hans mening vil skade den faste gudstjenestemenighed, hvis der er for stor udskiftning.
- Menigheden lægger stor vægt på at møde den samme præst de fleste søndage, fastslår Jens Kaltoft.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.