Sneberedskabet på Bornholm beder private bilister om at holde sig hjemme, fordi de delvist ryddede veje prioriteres til at få hjælp frem til sultne dyr og syge mennesker.
Vagtchefen ved Bornholms Politi vurderer, at vejene først kan åbnes for privatkørsel 2. juledag.
”Indtil da er vi altså nødt til at få de private væk fra vejene, så vi kan komme frem med foder til landbrugsejendomme, og elektrikere, som skal reparere ødelagte vandpumper på gårdene.
I øjeblikket forsøger vi at få en ambulance frem til en meget syg, ældre mand i Hasle. Vi har en gravko og en sneplov til at assistere ambulancen. Men vi skal også have livsvigtig medicin frem,” siger vagtchefen.
Han nævner, at også Østkraft skal frem på vejene, fordi der er sket mange skader på elskabe under snerydningen.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.