Regentparret besøger Bornholm

AF Bjarne Hansen / Fredag 23-3-12 - 11:25

Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prinsgemal Henrik besøger Bornholm med kongeskibet i dagene 5. og 6. september.

Borgmester Winni Grosbøll glæder sig over nyheden:

"Jeg glæder mig over besøget på hele Bornholms vegne, og jeg ser frem til at få lov til at vise nogle af de mange nye tiltag, der er kommet på Bornholm siden regentparrets sidste besøg i 2005.

Jeg er sikker på, at vi i samarbejde med kongehuset vil få sammensat et spændende program, så besøget bliver en god oplevelse," siger borgmester Winni Grosbøll.

Regentparrets besøg på Bornholm er den sidste destination på årets sommertogt med K/S "Dannebrog", og afsluttes med et besøg på Christiansø, oplyser Hoffet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU