De otte TV2-regioner vil have deres egen tv-kanal, der skal sende op til 10 timer om dagen.
Det fremgår af et medieudspil, som de otte TV2-regioner har sendt til kulturminister Brian Mikkelsen.
I dag producerer TV2-regionerne - også TV 2/Bornholm - nyhedsprogrammer og reportager i såkaldte vinduer på hovedkanalen.
TV2-regionerne håber det kan lade sig gøre at etablere en tv-kanal i løbet af 2007, men har ikke regnet på, hvad det vil koste at producere markant mere regionalt tv.
Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet er positive over for mere regionalt fjernsyn, mens regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti er mere skeptiske.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.