Trafikkontaktrådet overvejer at prioritere færre aflysninger foran kortest mulige sejltider
BORNHOLM – Skal færgerne sejle lidt langsommere, hvis det giver en mere stabil drift?
Det spørgsmål rejser Trafikkontaktrådet i sit strategipapir om den kommende færgekontrakt.
Her peges der på, at de nuværende hurtigfærger mellem Rønne og Ystad har en kort rejsetid, men samtidig er mere påvirkelige af hårdt vejr end traditionelle færger. Det kan føre til flere aflysninger og forsinkelser.
Samtidig fremhæves det, at en lavere fart og mere konventionelle færger kan give bedre komfort for passagerer, der ønsker at arbejde eller holde møder under overfarten.
Bornholmslinjen havde i 2025 i alt 42 aflysninger som følge af vejrlig eller tekniske problemer. Året før blev 52 afgange aflyst.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.