Bornholms Politi understreger efter en episode tirsdag aften, at det er forbudt at anvende rispapirlanterner med åben ild.
Fra Strandpromenaden i Sandvig anmeldte en borger kl. 23:19, at han havde observeret et nødblus i nordlig retning, 3-5 km fra kysten. Søværnets Operative Kommando blev underrettet og sat i forbindelse med anmelderen.
De kunne kort efter meddele, at der antagelig var tale om en rislampe med afgivelse af et rødligt skær, hvilket var konklusionen efter at have været i kontakt med fartøjer, der befandt sig i det angivne område, oplyser politiet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.