Rotaryklubber har fusioneret
De to afgående præsidenter. Foto: Privat

Rotaryklubber har fusioneret

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 28-6-17 - 20:53

RØNNE - Rønne og Hasle Rotaryklub bliver til en klub med virkning fra 1. juli.

Dette er resultatet efter en afstemning i begge klubber, der med overvældende flertal talte for en fusion.

Den fusionerede klub får navnet Hasle-Rønne Rotary Klub, og vil fremover have mødedag tirsdage.

- Vi holder begge til i Rønne, dog holder vi møder på hver vores dage og det er samme medlemspotentiale for begge klubber. Vi er naboer, aktive i lokalsamfundet og globale borgere forenet til fælles bedste og som en stor fælles klub kan vi udrette mere, siger de to afgående præsidenter Matthias Gerber, Rønne, og Hans-Jørn Krogh Hansen samstemmende.

Ny præsident bliver Mikael S. Schollert. Bestyrelsen i Hasle-Rønne Rotary Klub består herudover af Lotte Hjorth, Kim Kofoed, Karsten Rasmussen, Hans-Jørn Krogh Hansen, Gitte Goldschmidt, Charlotte Kjøller og Michael Stuhr.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU