RØNNE – Rotterne har gnavet et så stort hul i Bornholms Regionskommunes kasse, at der menes at være forsvundet 7,7 millioner kroner inden nytår.

Af et notat til politikerne i Natur- og Miljøudvalget fremgår, at det ”på grund af de stigende udgifter ikke lykkedes at afdrage på underskuddet på området, der efter 2017 er på 5,5 mio. kr. og ventes at være på 7,7 mio. kr. ved udgangen af året”.

Desuden betyder ny lovgivning på området ifølge notatet øget ressourcetræk i forbindelse med bekæmpelsen, at ”taksten for finansiering af området må hæves”.

Bornholms Regionskommunes visioner er, at der ikke er synlige rotter, hvor mennesker færdes. For at nå frem til de overordnede visioner er der udarbejdet nogle mål fordelt på mål for byerne og mål for åbent land.

Skal opsætte rottespærrer
Kommunen skal over en treårig periode, hvor der er opnået tilladelse og det er teknisk muligt, opsætte rottespærre på private, regionale og statslige skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler. Men det er den kommunale rottekonto, der skal betale for rottespærre, vedligeholdelse og service.

Kommunen skal ved forekomst af rotter indendørs i beboelser, på fødevarevirksomheder og indendørs i bygninger på tilsynspligtige ejendomme, hvor rotters tilstedeværelse udgør en særlig sundhedsmæssig risiko, umiddelbart undersøge anmeldelse og iværksætte bekæmpelse efter gældende regler. Dette gælder også i weekender og helligdage.

”Bornholms Regionskommune forudser derfor, at det er nødvendigt at øge promillesatsen, da der ikke på nuværende tidspunkt er nok midler til også at dække opsætning af rottespærre og vagtordning, når der også skal foretages en tilbagebetaling på rottekontoen”, hedder det i notatet.

Husejere svigter pligt
En udfordring er ifølge kommunen, at mange grundejere ikke er opmærksomme på, at de har en forpligtigelse til at vedligeholde deres ejendomme og stikledninger, inden rotterne er trængt ind i deres huse.

”Det betyder, at de kommunale rottefængere bruger utrolig meget tid på at finde fejlen/bruddet på stikledningen. Det øgede antal besøg i beboelser betyder, at udgifterne til området stiger som følge af, at denne type sagsbehandling er mere kompleks og tidskrævende i forhold til krav til dokumentation, udgifter til bekæmpelsen, information og vejledning”.

Kommunen har to-tre tilfælde om året, hvor bekæmpelse omfatter en genhusning af beboerne.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.