Rumænsk tyv kræves fængslet
Illustrationsfoto

Rumænsk tyv kræves fængslet

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 3-7-18 - 08:21

RØNNE – Bornholms Politi vil kræve en 48-årig mand fra Rumænien varetægtsfængslet, sigtet for flere tyverier på Bornholm.

- Han blev anholdt mandag sidst på formiddagen, så han skal fremstilles i grundlovsforhør inden fristen på 24 timer. Men der er rimeligt pres på retten i dag, så grundlovsforhøret bliver presset ind, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Schou.

Den 48-årige rumæner er sigtet for et indbrud lørdag hos Sandkås Familiecamping.

Det var også ham, der havde stjålet en computer fra Grønbechs Hotel i Allinge og en iPhone fra Café Guldbønnen, mener politiet.

Hvorfor manden er kommet til Bornholm er endnu uklart, men det vil grundlovsforhøret måske afklare.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU