Folketingsmedlem Dorrit Knudsen (S) vejrer morgenluft, og mener, at befolkningen bliver mere og mere bevist om værdien af den socialdemokratiske politik.
"Tiden arbejder for os. Regeringen viser tydeligere og tydeligere, hvad de står for, og derfor ses uligheden nu tydeligt og klart for befolkningen. Det sammenholdt med at regeringen og Dansk Folkeparti internt har svært ved at samarbejde gør at befolkningen begynder at vælge dem fra og til vores fordel.
Alt imens holder vi fanen højt - indtil det gunstige tidspunkt må komme for et regeringsskifte.
Med Helle Torning Schmidt i front, ser vi den fremgang i meningsmålingerne som vi har ventet på og som vil bane vejen for Danmarks største parti - Socialdemokraterne," skriver Dorrit Knudsen i sin nytårsstatus på partiets lokale hjemmeside.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.